Gunnebo fornyer SafePay™-aftale med Statoil i Norden | A/S Gunnebo Nordic

Gunnebo fornyer SafePay™-aftale med Statoil i Norden 

24-11-2008 00:00 
 
Sikkerhedskoncernen Gunnebo har gennem sit datterselskab Gunnebo Nordic fornyet rammeaftalen med Statoil i Sverige, Norge og Danmark om levering, installation og service af det lukkede og integrerede kontanthåndteringssystem SafePay™.

Rammeaftalen omfatter levering og installation af samtlige dele af SafePay-systemet til Statoils nordiske organisation, inklusiv seddel- og møntrecirkuleringsmaskiner, intelligente kassetter med farvepatroner SDU, deponeringsenheden CTU, den nyudviklede tømningsenhed SCL og en specielt designet værdiboks til SCL-enheden samt aftale om service.

Markedet for lukket kontanthåndtering ser lidt forskellig ud i de nordiske lande. I Danmark er SafePay for eksempel det eneste system for integreret og helt lukket kontanthåndtering på markedet.

”Vores mål er at eliminere røverier på vores benzinstationer i Danmark”, siger Søren Bjelka, HMS-direktør for Energy & Retail, Statoil, Danmark.

”Vi arbejder meget aktivt på at træne vort personale, men for at nå vores mål, må vi fjerne kontanterne fra butiksmiljøet. Derfor har vi besluttet at udstyre alle vore stationer i Danmark med kontanthåndteringssystemer. Eftersom mængden af penge, som røverne kan stjæle er meget begrænset, er dette en investering vi gør for at øge sikkerheden for vort personale, ikke mindst på stationer, der holder åbent om aftenen og om natten.”

”Statoil er en vigtig samarbejdspartner, når det gælder udviklingsarbejdet af vores lukkede kontanthåndteringssystem, SafePay”, siger Sven Boëthius, landechef for Gunnebo Nordic.

”Den fornyede rammeaftale er af strategisk vigtighed eftersom det viser sig, at Statoil ser langsigtet på udviklingen mod et sikrere butiksmiljø. Samtidigt indbefatter aftalen også en opgraderet serviceaftale. Det danske marked er specielt vigtigt for os, eftersom vi i dag er den eneste etablerede leverandør af integrerede og lukkede kontanthåndteringssystemer.”

For yderligere information, kontakt venligst:

Dennis Jørgensen, Salgschef Retail Danmark A/S Gunnebo Nordic, tel.: 44 87 07 13 eller mobil: 40 20 66 61, eller

Jerker Krabbe, Business Line Manager Retail Gunnebo Nordic AB, tel: 0046 31 727 79 07 eller e-mail: jerker.krabbe@gunnebo.com.

www.gunnebo.dk  

Søg

 Kontakt

A/S Gunnebo Nordic
+45 70 10 56 00
info@gunnebo.dk